| | |||
|
Dags dato: 20. juni 2013 |
|||
![]() |
|||
|
Aktuel side opdateret: 06-01-2013 02:23:07 |
||||||||||||
|
Mellem to verdener Om fiktion og virkelighed af Mikael Elkan
Redaktørens note: >Jeg
mødtes med Stephen på en lille café i det indre København. Han er en
stor mand, større end jeg havde troet. Stephen er en mester i at finde på, tænker jeg og bladrer videre i bogen Om at skrive, der for nyligt er kommet på dansk. Et sted står der:" Løgnere har succes." King er så god til at finde på, at han kan bilde sine læsere stort set hvad som helst ind. Han fortæller at han har udgivet mere end 50 romaner, som han har udgivet på sit modersmål og heraf er små 20-30 stykker oversat til dansk. Han kan ikke huske titlerne på dem alle sammen. King har mange bøger bag sig og mange læsere foran sig. Det ved han. Og selvom det burde være nok så interessant, hvorfor så mange mennesker læser et utal af bøger, der er skåret over stort set samme læst, så er det ikke noget der interesserer den intellektuelle elite. Det samme fænomen gør sig gældende for danske Jane Aamund, som jeg skal møde senere samme dag. Det er utænkeligt, at Jane Aamund i et dansk hjem står ved siden af Aarestrup eller Aakjær. Eksperiment med virkeligheden Jane møder jeg på et lidt finere
sted. Sådan skal det være. jeg fortæller hende, at hun også forstår
at fortælle en god historie - god på sin måde. God nok til, at den
rummer noget mere end den virkelig, vi møder til daglig. Nogen som
kunne blive virkelighed eller som er forfærdeligt, hvis det var. Hane
takker for min kommentar. Vi har gået på samme skole. Jeg begynder at føle mig klog. Jane ser sig om efter en tjener. Jeg smutter på toilettet og lader hende betale. Sex med Olivia Newton John På toilettet løber jeg ind i Pablo Henrik Llambias. Smalskuldret, men flink og dygtig. Her er en dansk forfatter, der gør brug af dette møde mellem virkelighed og fiktion. Hos Llambias er den fordrejede virkelighed drivkraften i fortællingen. Det er her, der er mulighed for at dyrke sex med Olivia Newton John ( i novellen "Byron Bay" fra samlingen Hun har en altan) eller optage sin ferierejse på diktafon og bruge det til fortællinger ("Blæksprutten" og "Spurvehøg" og så fra samlingen.) - Er du ikke Pablo, siger jeg, imens vi
står ved hver vores urinal. Janes 100 kroner Da jeg kommer ud fra Toilettet, er Jane gået. Pablo sætter sig ved et bord sammen med nogle andre. jeg vil egentlig ikke bryde ind. Jeg kunne sige, at jeg var en forlægger, der godt lige ville snakke om noget med en ny bog, som var på vej. jeg beslutter mig for at gå. Da jeg kommer ud, ligger der en 100 kr.-seddel på gaden. Jeg samler den op og ser på den. Den er fin. - Er det dine hundrede kroner, spørger
Jane. Fortællerens efterord Sådan lever vi os ind i daglige fortællinger og fiktioner om, hvordan verden er god og ond, rigtig og forkert, hyggelig og skræmmende. Fortællingerne er de sandheder, vi lever efter , der skaber de personer, vi lever som: gymnasieelev, direktør, tjener, programmør, forældre. Det er fiktioner, vi skaber, men det er fiktioner, vi skaber sammen i et fællesskab. Sjældent er vi mere end det, andre accepterer os som. Vi er nødt til at være en del af deres fortælling og forestilling om verden og dermed en del af deres person. Derfor giver en dybere forståelse af en fortælling en dybere forståelse af os selv og den fortælling, vi lever i
|
ARTIKLER |
||||||||||