Den gode pressemeddelelse

Det praktiske først

Hvornår skal din pressemeddelelse ud?

• vil du bare sende den ud og ikke følge op?
• Skal der være 1-2 dage til at følge op?
• Er det i forbindelse med en særlig begivenhed?

Længde

• Der er ingen gylden regel, men 1-2 sider er maksimalt. Husk at journalisten bruger det første og skærer det nederste væk, hvis teksten skal forkortes. Dvs. kort, klar og præcis.

Sprog og sprogbrug

• Den gode pressemeddelelse er skrevet i et journalistisk nøgternt sprog.

Form og opsætning for den gode pressemeddelelse

1. Overskrift - journalisten kalder det for en "overubrik". Den skal være kort og præcis.
2. Underoverskrift - som journalisten kalder for en underrubrik. Den skal indeholde de vigtigste elementer i historien i 4-6 linjer. Hvor, hvornår, hvem, hvad, hvorfor - hv-ord skal besvares i underrubirkken.
   
3. Indhold - kalder journalisten for brødteksten. Den skal uddybe det der står u underrubrikken. Brødteksten har korte afsnit og korte overskrifter til at give overblik. Brødteksten begynder som regel med det vigtigste.
   
4. Hvem - husk altid korrekt stavede navne og telefonnumre på folk, som journalisten skal have fat i, hvis han/hun redaktionen vil følge op på historien. Vær forberedt på at journalisten evt. jagter en særlig vinkel og prøver at få nogle bestemte udtalelse. Vær forberedt - især for at kunne give svar samme dag, fx på rapporter eller konsekvenser for nye tiltag.
5. Fotos - sørg altid for at der er billedtekst og navn på de personer, der er på billederne, hvis I sender billeder med. Husk at fotografen altid skal krediteres, så der skal stå, hvem der har taget billedet. Billeder af mennesker er altid bedre end billeder af genstande.
   

Kriterier for den gode pressemeddelelse

1. Vigtigt - det skal have en betydning for nogen at det sker. Hvad er konsekvenserne for hvem?
2. Nyt og aktuelt - noget der sker snart eller er lige sket. Nyheder der kan vente bliver lagt i skuffen til agurketider.
3. Overraskende - historien er bedre desto mere uventet indholdet er. Det overraskende kan i sig selv være en nyhed.
4. Problemfyldt - der skal være nogen der er imod, noget der skaber en konflikt. Her kan du evt. bruge aktantmodellen fra storytelling
5. Genkendeligt - det skal være noget som læseren kan se sig selv i, nikke genkende til eller som vedrører læserens hverdag. Fagspecifikke emner skal i fagblade. De skal ikke nødvendigvis i dagblade.

Opfølgning på din pressemeddelelse

Har du en rigtig god historie, så er det ikke sikkert du skal sende din pressemeddelelse ud før du har talt med en journalist. Hvis du kan sælge din historie som en "solohistorie", dvs. så kun en avis først, så står du bedre og journalisten vil bruge mere tid på din historie. Pressemeddelelsen kan du sende ud samme dag, som journalisten trykker historien. Det giver en mere præcis, men ikke altid lige så bred dækning. Det må man overveje.