Forsk og fortæl

Formidling af forskning fortalt af Antorini

Christine Antorini var i 2003-2004 formand for Tænketanken Bedre forståelse for forskning - under Helge Sander.

Målsætning

Tænketanken havde som mål at se nærmere på formidling af forskning i medierne i Danmark og generelt på hvordan forskere formidlede deres resultater til offentligheden og virksomheder.

Et er at forske, et andet er at formidle det til folk der ikke har siddet begravet i bøger og teorier.

Uddrag af foredrag ved Christine Antorini - Forsk og fortæl

1. Udgangspunktet (0,9 Mb; mp3)
   Om tænketanken
2. Forskning og valgkamp (0,9 Mb; mp3)
   Vidensøkonomien blev en dagsorden under valgkamp i 2004
3. Ny oplysningstid i det 21. århundrede ( 1,8 Mb, mp3)
   Overgang fra industri- og økonomi-tænkning til vidensøkonomi
4. Ringe viden om forskning (2,0 Mb, mp3)
   Danskernes interesse er vokset til 75% og forskning i medierne
5. Forskere i medierne (2,4 Mb, mp3)
   De samme forskere er i medierne, og kun de der kan kommunikere sit budskab på 30 sekunder. Universiteternes hjemmesider er for dårlige.
6. Formidling af forskning (0,6 Mb, mp3)
   Pligt til at formidle forskning og deltage i de offentlige debat.
7. Virksomheder og forskning (0,4 Mb, mp3)
   Virksomheder trækker ikke på forskning.
8. Forskningsresultater (0,6 Mb, mp3)
   Forskningsresultater kan være for enkle og for komplekse
9. Børns billeder af forskere (0,6 Mb, mp3)
   Afrikanske børn tegner en helt, europæiske børn tegner en skurk.
10. Eksempel: forskning om mobilmaster i medierne (0,6 Mb, mp3)
    Eneste forsker der mente, mobilmaster var skadelige, var hende der blev hørt. Selv Kræftens Bekæmpelse mente ikke at mobilmaster fremkalder kræft.

Fakta

• Danskernes interesse for forskning er forøget markant fra 1989-2000. I 1989 var 51 % noget eller meget interesseret i forskning. I 2000 var 75 % noget eller meget interesseret i forskning.
• Danskernes kilder til viden om forskning er primært TV (94%).
• Dernæst er familie/venner/kollegaer kilde til viden om forskning, hvor der er sket en stigning fra 69% til 75% fra 1997-2000.
• Aviser - Der er sket et svagt fald for aviser som videnkilde (fra 79% til 75%).
• Fagtidsskrifter har øget deres andel som kilde til viden fra 31% til 45%. Internettet en ny videnkilde med 23% i 2000.
• Senest hørt nyt - En markant stigning i, hvor ofte danskerne har læst eller hørt om forskning. 27% danskere havde læst eller hørt noget inden for en uge i 1997 - er steget til 42% i 2000.
• Forskningsmidler - 58% af danskerne mener, at der bruges for få penge til forskning. 35% at der bruges passende og 7 % at der bruges for mange (2000).
• Tilliden til forskning (bioteknologi) er svagt faldende, omend tilliden stadig generelt er høj.
• Kvinder er lidt mere skeptiske end mænd over for (bioteknologisk) forskning.
• Forskning inden for humaniora og samfundsvidenskaberne opleves ikke som forskning af borgerne. Forskning forbindes med naturvidenskaberne.