Heidegger - Dasein og eksistens

(1889 - 1976)

Skrevet af Dan Zahavi, Professor, ph.d., dr.phil. cfs.ku.dk 

Heidegger blev født i den lille by Meßkirch i det sydvestlige Tyskland, den 26. september 1889. Han forberedte sig oprindelig på en løbebane som præst, og efter at have afsluttet sin gymnasieuddannelse begyndte han i 1909 som novice i jesuiterordnen, men måtte opgive efter få uger; angiveligt på grund af sundhedsproblemer. 

Allerede i 1907 var Heideggers filosofiske interesse blevet vakt ved læsningen af Franz Brentano's værk Von der mannigfachen Bedeutung des Seienden nach Aristoteles, og efter sit korte ophold hos jesuitterne begyndte Heidegger i stedet at studere katolsk teologi og middelalderfilosofi ved universitetet i Freiburg. I 1911 opgav han teologistudiet og koncentrerede sig fra da af primært om filosofien. Heidegger forsvarede i 1913 sin promotion i filosofi på en afhandling med titlen Die Lehre vom Urteil im Psychologismus, og allerede to år efter sin habilitation om Die Kategorien- und Bedeutungslehre des Duns Scotus. Et arbejde som blev indleveret hos Rickert, den nykantianer hvis lærestol Husserl året efter overtog. Kort tid efter at Husserl var kommet til Freiburg opsøgte Heidegger ham og arbejdede i årene 1918-1923 som Husserls assistent. I 1919 brød Heidegger med katolicismen. Heideggers forelæsninger i Freiburg i perioden 1919-1923, der inddrog og diskuterede så forskelligartede tænkere som Aristoteles, Paulus, Dilthey, Natorp og Husserl påkaldte sig almen opmærksomhed, og Heidegger blev i 1923 udnævnt som ekstraordinær professor ved universitetet i Marburg. 

I 1927 udkom hovedværket Sein und Zeit, og i 1928 overtog Heidegger Husserls lærestol i Freiburg. I 1929 holdt Heidegger sin berømte tiltrædelsesforelæsning Was ist Metaphysik. Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 valgtes Heidegger som rektor for universitetet i Freiburg og blev derefter medlem af NSDAP. Det var i den anledning at han holdt sin berygtede Rektoratsrede. På grund af diverse stridigheder fratrådte Heidegger allerede posten som rektor i 1934, og trak sig derefter langsomt ud af (universitets)politik. Frem til 1944 forelæste Heidegger regelmæssigt, særlig Nietzsche havde i denne tid hans store interesse, men efter krigens afslutning fik han på grund af sit nazistiske tilhørsforhold undervisningsforbud af den franske besættelsesmagt, og i 1946 fratog man ham hans professorat. 

Heidegger forsøgte nu at optage kontakten med en række franske intellektuelle. Et brev til Sartre blev aldrig besvaret, men i slutningen af 1946 skrev Heidegger sit berømte Brief über den Humanismus til Jean Beaufret, og dermed etableredes en langvarig forbindelse til Frankrig. Undervisningsforbudet blev ophævet i 1949, og samtidig besluttede universitetet i Freiburg at tildele Heidegger status som professor emeritus. I årene fra 1949 og helt frem til få år før sin død udfoldede Heidegger en omfattende foredragsvirksomhed, og det var i den sammenhæng at så betydningsfulde skrifter som Die Kehre (1949), Die Frage nach der Technik (1953) og Die onto-theo-logische Verfassung der Metaphysik (1957) så dagens lys. I 1975 påbegyndtes udgivelsen af Heideggers samlede værker. Der er foreløbig udkommet over 70 bind. Heidegger dør den 26. maj 1976.