ELKAN - en anden side af sprog og kommunikation
| Hjem | Foredrag & Kurser | Rådgivning | Praktisk & Priser | Kalender | Om Elkan | Hjælp | Kontakt | Søg |

Elkan - kurser, analyser og rådgivning

Sprogpolitik

Foredrag eller workshop om sprogpolitik

Sprogpolitik

Jeg gennemgår elementerne og faldgruberne i arbejdet med at opbygge, indføre og uddanne organisationen til at bruge en sprogpolitik. Jeg viser hvor I skal lede efter resultater, hvilke erfaringer der er på området og inddager eksempler fra jeres egen virksomhed. Alle medarbejdere - især ledere - kan have godt af indsigt i hvad en sprogpolitik er. Kommunikationsfolk kan få et opstartskursus hvor jeg gennemgår deres rolle og udfordringer omkring en sprogpolitik i virksomheden.

Rådgivning om sprogpolitik

Står I midt i arbejdet eller kan I godt selv det meste, men har brug for sparring, erfaring, analysemodeller, testmetoder eller en projektplan, så har I måske mere behov for rådgivning end egentlige kurser og undervisning.

Målgruppe

Skrivende medarbejdere og ledere, der har dagligt ansvar for tekst og tale, der går ud af huset. Dvs. primært repræsentativt personale og frontpersonale. Kursusdeltagere kunne fx være dem der skal deltage i en gruppe for implementering af en sprogpolitik.

Indhold

Et kursus i sprogpolitik kommer rundt om de faser der er for at få en sund sprogpolitik i organisationen. Jeg viser de typiske sproglige problemer og den effekt det har på kunder, brugere, borgere, klienter...osv. En tekst fra virksomheden er som et møde med virksomheden - men kun med læserens kommentarer. I kurset vil I opleve små test og øvelser, der illustrerer de vanskeligheder der kan opstå, hvis man ikke har gjort sig sin sprogpolitik helt klar. Dernæst skal vi se på hvordan man gør det. For lukkede kurser til virksomheder går sidste del af kursusdagen ud på at få startmateriale til at begynde på sin sprogpolitik.

Kursusformen

Kurset fordrer aktiv deltagelse af kursisterne. Undervisningen er baseret på oplæg, gruppeøvelser og individuel feedback med efterfølgende diskussion i grupper eller plenum.

Inden kurset sender deltagerne eksempler på tekster til ELKAN.

Jeg tager helst udgangspunkt i deltagernes konkrete erfaringer, arbejdssituationer og oplevelser. Det giver størst udbytte for deltagerne.

Kontakt ELKAN for et konkret tilbud.

Kalender

 
Mikael Elkan

Om Elkan

•  
• 

Læs om baggrunden for ELKAN og fakta om firmaet.
Læs om de praktiske forhold og forretningsbetingelser .
• CVR/SE. 25 37 85 39 •tlf. 23 96 10 30 •Adresse. ELKAN • Åbrinken 106 Virum Kontakt