Samarbejde med virksomheder 

Studerende i virksomheder... godt eller skidt?

Nogle virksomheder tager mange studerende ind, så de kan bruge virksomheden som case eller i et praktikophold, andre virksomheder gør det aldrig af frygt for at de studerende tager resurser, skaber problemer, er kritiske eller bare er i vejen. Men Der er både klare fordele og ulemper for begge parter. 

Studerende kan bidrage med den nyeste viden inden for et felt, og et praktikophold eller brug af virksomheden som case kan være en indgangsvinkel til at se en potentiel medarbejder an. Her finder du et par ideer og tanker om de problemer som jeg løb ind i eller har hørt fra medstuderende og virksomheder.

• Virksomheden bør tidligt være med til at afgrænse projektet og må gerne  være med til at stille krav og ønsker til de studerende. Det bliver begge parter klogere af og det justerer de forventninger begge har til et projekt.

• Studerende kan sagtens yde et reelt stykke arbejde hvis de bliver taget alvorligt og bliver inddraget i virksomheden som en ekstern konsulent. Hvis virksomheden har tænkt sig at placere de studerende i et hjørne og lade som om de ikke er der, så bør begge parter bakke ud og sige pænt nej tak. 

• Studerende bør have en fast kontaktperson i organisationen. Personen bør være i en position med beslutningskompetence så der kan sættes klare retningslinjer og grænser for arbejdet, og så de studerende kan få svar på spørgsmål omkring organisationen, dens medarbejdere, kultur og struktur.

• De studerende skal afklare spørgsmålet om omfang af anonymisering af virksomhed og medarbejdere, hvis der skal indsamles personlige data. Det skal afklares tidligt i fasen sammen med andre praktiske spørgsmål om hvad der er muligt og umuligt. Det er nemt at være kritisk, men det giver sjældent de ønskede forandringer eller indflydelse.

• Studerende kan have en tendens til at være kritiske og alt for teoretiske - for begge parter vil det være en øvelse at forene de to sider. Kritik er fint til en ledelse som kan gennemføre forandringer i organisationen. Teori er fint til universitetet, men hvad er der tilbage til medarbejderne? Begge parter bør være indstillet på lidt kamelslugning.

• Virksomheden skal afgøre om den kan acceptere at studerendes projekter ofte forandres undervejs i forløbet. De studerende kan få nye input og nye muligheder. Begge må afklare i hvilket omfang der der skal holdes fast i en konkret aftale og hvilket produkt man har aftalt at levere. 

• Virksomheden bør være med til at sætte deadlines, stille krav til produktet og kan tillade sig at sætte spørgsmålstegn ved ændringer hvis de forekommer.

• Virksomheden skal have overskud, tid og gerne fysisk plads til de studerende i den periode der er behov for at være i virksomheden. Et nært samarbejde og indsigt i organisationen giver bedre resultater. 

• De studerende skal huske at melde tilbage til deltagerne og aflevere kopier af projektet til dem der ønsker det, evt. fulgt på vej af en redigeret og lidt mere spiselig form som ridser de væsentligste konklusioner op. Aftal evt. på forhånd hvilken konkret type præsentation, som virksomheden ønsker - foredrag, kursus, gå hjem-møde eller rapport.

	“As the focus is on the stories constituting the culture at Hewlett-Packard, it will be seen that it is not of importance to quote individuals,[…]” (Nymark, Organizational Storytelling, 2000: p.4) Mikael Elkan  (cand. mag.)  Speciale i storytelling Tlf.: 23 96 10 30 Mail: Klik her