Uge 2: I alt regner man med at der tales 6.000 forskellige sprog i vores
verden. 25% tales af under 1.000 mennesker, 50% af ca. 10.000 mennesker.
Dansk kan dermed snige sig op på at være et af de 100 mest talte sprog i
her på vores planet.
Uge 3: Ordet "kolbøtte" kommer af det franske "culbute".
cul = ende
buter = snuble
På fransk anvender man stadig "culbute" som ordet kolbøtte.
"Cul" er den samme orddel som vi har i culotte-steg (bagdelen af
oksen). Det er muligvis ordet kulbuttere, som vi har lånt fra
fransk, der er blevet påvirket af danske ord som omkuld, hovedkulds til
kolbøtte.
Uge 4: Følgende ord har englænderne fået ind i deres sprog via de nordiske
sprog. Det er ord som fellow, score, knife, window, egg, root, wing, them,
they, cast, hit, scream, drown, live, die, sky, awe, both, law og drown.
Og så...den lille tast på computeren "Shift" Den danske
sprogforsker Otto Jespersen(1860-1943) bemærker at en englænder ikke kan
"die" uden at gøre det nordiske ord. Af nyere ord har jantelov
og ombudsmand fundet vej over vandet.
Uge 5:
Forfatteren Per Højholt skulle efter sigende kun have været fuld een
gang i sit liv. Bagefter stod han på en altan i tre timer og ventede på
at han blev ædru så han kunne få sit sprog tilbage og begynde at tale
rent igen. Sandt?? Men interessant at det at miste sproget kan virke så
stærkt. Man kan miste evnen til at udtrykke ord selvom man ved hvad man
vil sige. Det hedder ekspressiv afasi og kan opstå efter blodpropper i
hjernen. Man kan dog i de fleste tilfælde træne sproget op.
Uge 6:
En dansk forsker har fundet ud af at hjernen kategoriserer
genstande efter hvad vores kropslige erfaringen er med genstanden.
Genstande vi ser meget på vil ofte aktivere de dele af hjernen der
styrer synet, er det genstand vi er vant til at bruge med hånden er
det de motoriske områder i hjernen der aktiveres. Man kan næsten
ikke skelne om det er noget vi ser eller noget kroppen rent faktisk
gør. Læs
mere hos DR's VidenOM
Uge 7:
Det er vanskeligt at sige hvor mange ord en enkelt
person kan. Især på dansk er vores sprog kendetegnet ved
at vi kan lave sammensætning og vrøvleord som vi kan tildele ny
mening. Små børn og deres forældre kan fx synes at have deres eget sprog sammen. Det lader dog til at vores passive ordforråd er nogenlunde
tre gange så stort som vores aktive ordforråd. Om det se så
betyder at vi er bedre til at læse end til at snakke siges der ikke
noget om.
Uge 8:
Rasmus Rask er af de ukendte verdensberømte
danskere. Rasmus Rask var sprogforsker, født i Brændekilde på Fyn
i 1787. Han lærte sig 55 sprog som han tilegnede sig ved at rejse
rundt i verden. Rask grundlagde en hel forskningsgren hvor man
sammenlignede sprog grammatisk i stedet for at se på ordligheder.
Rask påvist bl.a. den germanske lydforskydning. f ->
b,
h -> g ,
p -> f ,
k -> h,
d -> t og g -> k.
Uge 9: b,d,g og p,t og k har altid helt regelmæssig
lyd når de indleder et ord. Efter s- har p,t og k fået
udtale som b,d og g.
Fx høres følgende ord udtalt som til højre:
skole - sgole
spolere - sbolere
stole - sdole.
Men sb-, sd- og sg- findes ikke i normalt skriftsprog. Vi har s'gu',
men her er det svært for folk at høre om det skal være sku eller
sgu.
Uge 10: Højtideligt sprog får sin distance ved at
undlade at bøje substantiver (navneord). Distance kan også give en
fornemmelse af at afsender underkender personerne i teksten, fx i
avisoverskifter "Mand brændt inde i børnehave" - det
bliver ligegyldigt hvilken mand og hvilken børnehave. Samme
stilleje kan man finde i formelle tekster, fx "Vedlagt er kopi
af brev til kommunen". Stilen udelader endelser -en og -et
eller artikel en eller et foran ordet. Højtideligt sprog er en del
af kancellistilen. At udelade ords artikler kender de fleste sikkert
fra lyrikken.
Uge 11:
Røntgen-stråler er opkaldt efter den tyske
fysiker Wilhelm Conrad Röntgen (1845-1923). For sin opdagelse i
1895 fik Röntgen Nobelprisen i 1901. Herhjemme er grundstof nr. 105
opkaldt efter Niels Bohr og hedder: bohrium. Bohrs gode ven,
Einstein, har fået grundstof nr. 99 opkaldt efter sig, einsteinium.
Svenskerne har måleenheden ångström opkaldt efter den svenske
fysiker Anders Jonas Ångström. Fysikerne og matematikerne er,
trods det traditionelt "hårde fag", alligevel lidt bløde
med deres særegne "navnemindetavler".
Uge 12: Arabisk - al-'arabiyyah - hører til et af
verdens største sprog. Ca. 200 mio. taler arabisk. På arabisk
skelner man ikke mellem store og små bogstaver og ofte angiver man
ikke korte vokaler.Der findes både et standard- arabisk som er
fælles og bruges når man skriver og taler offentligt. Arabisk
tilhører den semitiske gruppe af den afro- asiatiske sprogstamme.
Som skriftsprog er det opstået omkring 510 e.Kr.. Arabisk er sammen
med tyrkisk det største minoritetssprog talt i Danmark. Du
kan læse mere om arabisk og indlæring for to-sprogede her.
Uge 13:
Vi kan købe brød med birkes, men birkes er
ganske udansk. Birkes kommer af det hebraiske birkat som
betyder "velsignelse". Efter jødisk tradition kommer man
valmuefrø på sabbatbrød som velsignes inden det spises. Danskerne
har taget birkes på brødet til sig gennem de jødiske bagere, som der tidligere var flere af i bybilledet.
Danskerne har også taget birkes så meget ind i sproget at man
kan købe en grovbirkes som er helt uden birkesfrø.
Uge 14:
Inden for teori om argumentation taler man om tre grundlæggende
appelformer: Logos, etos og patos. Logos er appel til det rationelle , etos er
appel i kraft af personens tillid og troværdighed, og patos er appel via følelser og stemning. De tre former for appel
støtter hinanden. En tekst eller tale får sjældent succes ved kun at bruge den ene side. En kommune der i et brev afviser en borger, kan
blive tolket som følelseskold (-patos, men +logos). En politikker der
holder en tårevædet tale, kan blive tolket som løs valgsnak uden
reelle holdninger (meget etos, mangel på logos og skade på patos).
Uge 15:
Når vi siger søndag, er det en rest af den
hedenske betegnelse "Solens dag". Tidligere hed søndag sundagh i vores kongerige, som vi lånte fra tyskernes sunnundag, som de
lånte fra det latinske dies solis - eller oversatte. Omkring
år 300 kommer Herrens dag på sprogkortet, dies dominica.
Heraf italienernes domenica og spaniernes domingo. Som
en sidebemærkning hedder Placido Domingo (sangeren) "God
søndag". Konstantin den Store gjorde søndagen hellig i stedet
for lørdagen. Nogle kalendere kan du stadig se har søndag som
første dag i ugen, som er den egentlige kristne tradition. Først i
1973 bliver mandag for alvor den første dag i ugen i de danske
kalendere.
Uge 16: Hele molevitten - molevit er et ord
hentet fra dansk dialekt. Molevit var egentlig betegnelse for en
dans. Ordet kommer af en sammenblanding af menuet og molinask som igen er afledt af det franske moulin =
mølle. Moulin skulle komme af det latinske molina;
møllesten, mølle.
Uge 17: Ordet kaffe kommer af det arabiske ord qahwa. Qahwa betød oprindeligt vin, men da Muhammed forbød
muslimerne at drikke vin, skiftede ordet betydning da kaffen
overtog pladsen i kulturen og dermed også i sproget. Ordet kaffe
har vandret over det tyrkiske kahvé, det franske café, engelsk
coffee, tysk kaffee, bulgarsk kahwe, polsk kawa, tjekkisk káva.
Kaffen blev produceret omkring år 1400 og fra byen Mokka blev den i
1500 sendt til de østlige middelhavslande. Ordet har skiftet tryk
fra sidste til i dag tryk på første stavelse.
Uge 18: Teknologien Bluetooth® er opkaldt efter den
danske konge Harald Blåtand. Blåtand levede fra 908 til 987.
Harald var søn af Gorm den Gamle og dronning Thyra.
Harald Blåtand døde, da han blev ramt af en pil i kamp med sin søn
Svend Tveskæg. Inden da havde Harald Blåtand indførte
kristendommen i 960. Harald er også manden der rejste
Jellingestenen med indskriften: ' Harald konge bød gøre disse
kumler efter Gorm, sin fader, og efter Tyrvi (Thyra), moder sin. Den
Harald som vandt sig Danmark al og Norge og danerne gjorde kristne.'
Harald Blåtand forenede Danmark, Norge og Sverige i ét stort rige.
Denne heldige samling af forskellige enheder gav Ericsson
inspiration til at kalde sin nye fælles standard Bluetooth.
Blå er samtidig logofarve for Ericsson, IBM, Nokia og Intel, der er
de store drivkræfter bag Bluetooth.
Og teknologien Bluetooth skulle også have fået sit navn
fordi den lille radiochip ikke er større end en tand.
Uge 19:
En pyrrhus-sejr er en sejr hvor man vinder, men
mister alt i slagets gang. Begrebet kommer af den græske Kong
Pyrrhos som i 279 f.Kr. vandt et blodigt slag over romerne, men selv
mistede alt hvad han havde kæmpet for og kun havde sejren tilbage.
Uge 20: Bryllup kommer af det oldvestnordiske brudhlaup, bryllaup som betyder brudeløb. I
tysk dialekt: Brautlauf. Det er usikker om der ligger en
ukendt skik bag. Nogle mener at gommen skulle løbe efter bruden og
fange hende, andre at brudeløbet blot var et begreb for den køre-
eller gåtur, som de nygifte foretog fra kirken til det nye fælles
hjem sammen med gæsterne. Muligvis fordi man før 1646 var nødt
til at føre vidner til et giftemål. Herefter fandt man på at
skrive det i kirkebøgerne (præsterne var blandt de få der kunne
skrive).
Polterabend stammer fra tysk og består
af ”poltern”, som betyder at larme, og ”abend”, som betyder
aften. Skikken stammer fra 1800-tallet, hvor polterabenden var et
lystigt gilde for gommen aftenen før hans bryllup. Brud kommer af det fællesgermanske bruthiz = svigerdatter,
man mener det stammer fra det indoeuropæiske mrutis = sart,
jomfru, ung.
Brudgom, ja som brud og så plus det
fællesgermanske guman = mand.
Uge 21:
Pornografi er et nyere fremmedord lånt
fra fransk pornographie. Franskmændene har det fra det
græske pórne + graphia. pórne = skøge, graphía = skrive. I lidt
ældre ordbøger finder man det oversat til pænt dansk som
"billede af et utugtigt forhold" og i nyere ordbøger er
det oversat til: "billeder med seksuelt indhold som skal virke
ophidsende". Fuck skulle være en forkortelse af For Unlawful Carnal
Knowledge, frit oversat til For Ulovligt Kødeligt bekendtskab,
oprindeligt en domsbetegnelse i forbindelse med utroskab.
Interessant nok kan man ikke slå fuck op i nyere ordbøger. Det
tætteste man kommer er fuchsia. En anden forklaring på hvor ordet fuck kommer fra finder du Her hos Snopes.com. De mener ikke at fuck er et akronym, dvs. ord dannet af en forkortelse. Læs den sidste leksikalske reference på siden.
Uge 22: Skildpadden har været en omstridt art i
sproget. Skild- kommer af det tyske schild, og i 1875 ville danske
sprogrøgtere have
det dansk ord skjold- ind i padden, så den kom til at hedde
skjoldpadde. Men det gik ikke! I 1948 var alle træt af tysk,
så her forsøgte man sig igen med skjoldpadde. Den danske satiriker og
tegner, Storm P. tog dette op og foreslog at man også begyndte at
sige skjolderi i stedet for skilderi, skjoldvagt og skjolderhus. I
nyere tid har Kirsten Rask i sin Sprogrenserordbog foreslået ord
som burger = bollebøf , call-girl = tilkaldeveninde, bimbo =
bimsesild, make-over = omstrukturering...osv. Det er ikke sikkert at
Rask selv kan se det sjove i sine undersættelser, men man kan
næsten ikke lade være med at smile en anelse under læselampen :o)
Uge 23: Kognitiv semantik er en teori hvor man ser på hvorledes vores sprog og verden hænger sammen igennem metaforer. Fx så er oppe ofte glad og nede er ked af det. Kærlighed har metaforer som varme og ild, diskussion = krig (fyre løs, ramte plet, skudt i sænk), firmasprog = sport (en medspiller, at tage bolden op, køre den i mål). Tanken bag kommer fra en forsikringsmand som fik en sag med en ældre dame der havde stillet et stearinlys ind i sin fryser for, at den skulle afrime hurtigere. For en fryser kan da ikke brænde...vel? Den fryser jo. Du kan læse mere i bogen Hverdagens metaforer
Uge 24 + 25: Gravko har ikke noget med køer at gøre, men hvorfor så ikke gravhest, gravso eller grav-varp? Ordet gravko kommer af at ingeniørfirmaet Grav-Compagniet lavede den slags maskiner. Deres maskiner havde indskriften Grav-Co som bomærke på maskinen.
En der styrer maskinen siger vist kun "en gravemaskine". Det er kun os almindelige danskere der siger gravko.
Uge 26: Whisky: Ordet whisky kommer af det
gæliske eller keltiske ord usquebaugh eller uisgebeatha.
Omkring år 1000 udblødte kelterne korn i vand som man destillerede
og tilsatte forskellige krydderier og frugter. Usige = livet; beatha
= vand. Ordet svarer til vores "nordiske" akvavit, som vi
har hentet fra latin med aqua vitæ. Irlænderne var faktiske
de første til at producere den kendte drik, men skotterne tog over
og solgte det til englænderne som whiskybae, som blev til
whiskey eller whisky. Formen wisky har været gængs på dansk, men
i dag bruger vi kun whisky. Du kan læse mere om whisky her og mere om livets vand her
Uge 27: Vimmer; adjektiv. Vimmer i
betydningen tosset, skør eller ikke rigtig klog, er sandsynligvis
opstået efter den danske sindssygelæge August Wimmer. Den
oprindelige form skulle således have været "Er du til Wimmer?",
dvs. "Skal du indlægges hos Wimmer". Senere er wimmer
blevet til formen vimmer.
Uge 28:
Mariehøne (subst.): Den lille røde bille
med sorte prikker kalder vi i daglig tale for en Mariehøne. Egentlig er det en Mariæhøne fordi de (oftest) syv prikker
er blevet opfattet (og opfattes) som symbol på Jomfru Marias
smerter. De syv smerter henviser til syv begivenheder i Marias liv.
Det er 1) Simeons profeti (Luk 2,25f), 2) Flugten til Egypten (Matt
2,13-21), 3) Eftersøgningen af den 12-årige Jesus i Templet (Luk
2,41-50), 4) Mødet med Jesus på vejen til Golgata, 5)
Korsfæstelsen, 6) Nedtagelsen af Jesu legeme fra korset og 7) Jesu
begravelse. Ser du et ikon eller maleri med syv sværd rettet mod
Jomfru Marias bryst er det en reference til disse syv
begivenheder som igen er symboliseret på Mariehønens skjold.
Måske derfor har den en direkte linje til at bede om godt vejr hos
Vor Herre.
Uge 29: Flyvende tallerken: I 1949 fløj en amerikansk pilot henover Rocky
Mountains. Han så ni lysende objekter som han vurderede til at flyve med enorm
hastighed. Pilotens oplevelse vakte stor interesse i pressen, og her brugte en
journalist udtrykket flying saucers som vi har overtaget direkte til
udtrykket flyvende tallerkener. Pilotens oplevelse viste sig senere at være ni
militærfly på øvelse i lige præcis den position piloten havde angivet. I dag
er betegnelsen UFO mere udbredt end flyvende tallerken. UFO står for
Uidentificeret Flyvende Objekt.
Uge 30: freelance (adjektiv): Ordet freelance har været "dansk" siden omkring 1930. Det kan oversættes
direkte til "fri lanse". En lanse = en slags spyd som i
den engelske middelalder var soldatens hovedvåben. At være freelance var dengang en soldat som tog tjeneste hos forskellige herrer alt
efter hvem der betalte bedst. På dansk hed det dengang en landsknægt, og i dag kalder vi det en lejesoldat. I dag bruges freelance kun om fx journalister eller folk som arbejder frit og ikke er fast
knyttet til en og samme arbejdsplads. Den brede betydning af ordet
gør at man ofte sætte et led efter for at markere hvilken type
freelancer man er.
Uge 31: Gas (substantiv): Ordet gas er
opfundet af en læge. Johann Baptista van Helmont (omkring 1640)
skrev "Hunc spiritu, incognitum hactenus, novo nomine Gas voco,"
dvs. frit oversat: denne "åndeagtige" luftart der hidtil
har været ukendt, kalder jeg hermed med et nyt navn for Gas.
Van Helmont opfandt ordet ud fra det græske ord Chaos. Ordet
gas bruges inden for kemien i dag alment om alle luftarter. I daglig
tale bruger vi det (næsten) kun om gas der kan brænde, eller som er
giftig. Betydningen af gas som noget luftigt og uhåndgribeligt bruger
vi gerne i "at tage gas på folk" (lave sjov) eller
"sikke noget gas at fyre af" (vrøvl, sludder). "At
give den gas" har vi nok mere sandsynligt fra det amerikanske
gas; gasoline = benzin.
Uge 32: Græsenke (substantiv): Græsenke bruger vi på dansk om en kvinde hvis mand er bortrejst. Ordet findes i samme form på tysk, Strohwitwe, og engelsk, grass widow. Enke er til at forstå, men hvorfor græs? Man mener at det henviser til at pigen var blevet forført i det fri og efterladt af sin elsker. Den betydning findes allerede fra ca. 1530. En anden forklaring er at de engelske officerer, som var udstationeret i Indien, sendte deres koner op til grønne områder i de kølige bjerge, når det blev for varmt. Men ordet har fået afledninger, som fx fodboldenker. Måske burde der også være diskoteksenker...?
Uge 33: Gordisk knude (substantiv): En gordisk knude er en knude der ikke kan bindes op. I dag bruger vi udtrykket om et uløseligt problem. Knuden er med al sandsynlighed opkaldt efter kong Gordios,
som havde bundet et åg til sin stridsvogn med en uløselig knude. Oraklet lovede verdensherredømmet til den der løste knuden. Alexander den store huggede den over med sit sværd.
Uge 34: Kamel (substantiv):Kamelen findes i Danmark kun i zoo og i vores sprog.
Den sproglige kamel har vi fra det græske kamelos som hentede sin kamel fra et semitisk sprog gamal.
At sluge en kamel kommer oprindelig fra Matthæusevangeliet (kap. 23, vers 24) hvor det bruges om folk som forsømmer det vigtigste: "I sier myggen fra, men sluger kamelen". I dag bruger vi det om at akceptere noget ubehageligt eller komme igennem noget svært. Tidligere kunne man også "være en heldig kamel" på samme måde som man i dag kan være en heldig kartoffel.
Uge 35: Moneter (subst. / plur.):
Moneter bruger vi som slang for penge. Ordet kommer af Jupiters hustru, Juno, som også havde tilnavnet Moneta. Hendes tempel lå i Rom ved siden af byens møntværksted. Faktisk er det omvendt. Ordet mønt har vi nemlig også fra Moneta, dvs. "Monetaværkstedet" blev til et møntværksted.
Uge 36: Jumbo (subst.):
Jumbo kender vi fra Boeings jumbojet og som et kælenavn for en elefant. Ordet kommer fra en stamme i Vestsudan. En af stammes guder/skytsånder hed Mumbo-Jumbo, og det udtryk
kom ind i engelsk omkring år 1700. Først i betydningen som bussemand og senere som "noget sludder" eller hokus pokus. Elefanten fik sit navn, Jumbo, fordi en særlig stor afrikansk elefant i 1882 blev solgt fra London Zoo
til et cirkus. Elefantens størrelse gjorde så stort indtryk at ordet Jumbo blev hængende. På dansk var ordet "jumbo" mest nedsættende om størrelse og kluntethed. Det var det indtil ca.1950'erne, hvor vi lånte den engelsk betydning som ekstra stor.
Uge 37: Nikotin (subst.):
Nicotiana tabacum er plantens latinske navn, men nikotin er oprindeligt opkaldt efter Jean Nicot, som var fransk ambassadør i Portugal omkring år 1500.
Efter at planten blev taget med fra Haiti, dyrkede Nicot nikotinplanten i sin have i Lissabon. Han sendte blade og frø til den franske dronning med besked om at hvis hendes undersåtter indtog
planten, ville de blive nemmere at have med at gøre. Det var botanikeren Linné som i sidste ende gav planten navn efter Nicot. Omkring 1800 blev ordet nicotine brugt på fransk.
Nikotin er et vanedannende og helbredsnedbrydende giftstof, som bl.a. er blevet brugt til at sprøjte planter.
Uge 39+40: Ghetto (substantiv):
Ordet ghetto stammer helt tilbage fra år 1516. I en italiensk by havde man et område, som alene var beboet af jøder. Området var et gammelt støberi, og støberi hedder på italiensk: get(t)o.
Det kommer af gettare = "støbe". Det er muligt at ordet ghetto er påvirket af det hebraisk ord ghet, som betyder afsides, afsondring eller adskillelse. De oprindelige jødiske ghettoer var
omgrænset af mure og porte blev lukket om natten. Omkring slutningen af 1800-tallet blev det forbudt at lave lukkede ghettoer, hvorefter ordet har skiftet betydning til blot at være et område hvor der bor mange mennesker med samme etnicitet, som afviger fra den almene
forståelse af hovedbefolkningens etnicitet. Ordet "ghetto" bruges også lidt nedsættende om boligområder som er præget af slum og misligholdelse.
Uge 41: Medarbejder (substantiv):
Ordet medarbejder er en anelse lusket. For nogle er det lig med "underordnede" og for andre betyder det bare dem man arbejder sammen med - ledere som kollegaer.
Tidligere kunne man være "arbejdskammerater", men det er sjældent man er det i dag. Ordet medarbejder i fællesbetydningen har gjort sit indtog sammen med begreber som
medindflydelse og demokrati på arbejdspladsen. Det er kommet til i takt med at alle stort set erhverv er blevet besat af mere veluddannede folk, og maskinarbejderen der bare trykker på en knap, er blevet mere sjælden.
Medarbejder kan også oplevelse som bedre at sige end "underordnet" - især i unge, moderne virksomheder hvor man går efter en officiel flad struktur i organisationen.
Uge 42: Badminton (substantiv):
Badminton kender stort set alle danskere. Spillet blev opkaldt efter Hertugen af Beauforts gods i Gloustershires. Det hed Badminton House. Badminton House var det sted spillet blev spillet første gang ved en demonstration af spillet. Englænderne hentede spillet med hjem fra Indien hvor det hed poona,
de engelske officerer tog det med hjem omkring 1890'erne og i 1901 vedtog man de nuværende regler for spillet. Badminton kom til Danmark som navn og spil i ca. 1925.
Uge 43: Antropomorfisme (substantiv):
Antropomorfismer er noget vi dagligt begår. Det sker når vi tillægger ting, begreber eller dyr menneskelige egenskaber. Fx når computeren er dum eller ikke vil. Det er et interessant fænomen, som viser at vi i høj grad forstår den verden vi lever i ud fra vores egen tilgang til den.
Filosoffen Ludwig Wittgenstein udtrykker det som at selv hvis en løve kunne tale, er det ikke sikkert at vi kunne forstå den. Alene fordi dens forståelse af verden ville være radikalt anderledes. Derfor er grundstenen i god kommunikation, at man først sætter sig ind den andens forståelse af verden.
Uge 44: Onomatopoietikon (substantiv):
Et onomatopoietikon er et ord der efterligner lyd. Eller lydord. Vi bruger det hver dag, især når vi skal forklare eller mangler ord til at beskrive en handling eller bevægelse. Bang, huiit, svip, dump, kling, dong, rap, slam, crasch, wroouum... osv..
Ordet er sammensat af de græske ord onómatos = navn + en afledning af poiein = frembringe, danne (samme som i poet). Dvs. orddannelse. Det sjove ved disse ord er at vi uden videre accepterer dem. De bygger på vores fælles erfaringer med den verden vi lever i.
Eller gør de? På engelsk siger en and quack og på dansk rap. En dansk gris siger øf en engelsk siger oink. Dyr taler så altså forskelligt på forskellige sprog ;-)
Uge 45: Udsagn: Det er sejt at være sød.
Uge 46: Fanatisk (adjektiv): Når man er fanatisk, så er man noget med overdreven iver og ofte meget følelsesladet omkring noget. En fanatiker tager sjældent imod andres meninger og råd.
Fanatisk stammer fra det latinske fanaticus, men dets betydning er først og fremmest hentet fra 1500-tallet hvor den franske forfatter Rabelais brugte ordet fanatique om folk der var under guddommelig inspiration eller meget religiøse.
Det latinske fanaticus kommer af fanum og henviser egentlig til et helligt sted eller tempel. Men med tiden er fanatisk blevet brugt i betydninger som :inspireret, besat, begejstret, ekstatisk, rasende, hysterisk.
Ordet har ofte været brugt om politik og religion, men her kan ordet fundamentalist synes at være ved at overtage. Og ja, så der ikke langt til ordet fan, som lige har været en tur rundt om USA inden vi fik rockfan, filmfan, jazzfan, fanbreve, fanklubber m.m..
Uge 47+48: Udgik p.g.a. travlhed...beklager
Uge 49: Humbug (substantiv, en/et): I dag betyder det bedrag eller svindel, men oprindeligt kunne man rumme humbug efter en person, som noget man var, fx han var en gammel Humbug.
Det lyder dansk, men det har sit ophav i england omkring 1750. Man kender ikke helt ordets eksakte oprindelse, men man mener det kommer fra slang eller som udtryk blandt tyve.
Muligvis kommer ordet af at det oprindeligt lød tomt - som noget der ikke gav mening og på den måde skulle illustrere snyd og handel uden indhold. Først omkring 1850'erne kommer ordet til Danmark.
Det har dengang også været udtryk for et slips med snydeknude, men senere er det blevet i den mere almene betydning, som vi har i dag.
Uge 50: Gruppesammensætning (grammatik): Sammensætning af ordgrupper foretager vi tit på dansk. Fx Herman Bang-novelle eller Carl Nielsen-symfoni.
Måske lidt uvante eksempler, men pointen er at første led består af mere end et ord. De fleste danske sprogbrugere har taget den ukorrekte engelske måde til sig: *væg-til-væg-tæppe skrives korrekt væg til væg-tæppe.
Det er kun engelsk der har en mani med brug af bindestreger mellem alle ord i gruppesammensætninger.
Andre eksempler fra Retskrivningsordbogen er slå om-nederdel, Max Planck-Instituttet, Vestre Landsrets-dom, laissez faire-pædagogik, science fiction-roman, joint venture-aftale, a la carte-ret, de facto-anerkendelse, mund- og klovsyge-bekæmpelsen, P 1-program, Tv 2-udsendelse, finans-joint venture, kalkun-cordon bleu, ovn-pommes frites. Se §63.
Uge 51 +52 Mercedes (proprium): bilmærket Mercedes er opkaldt efter Mercedes Jellinek, f. 18.sept. 1889. Hendes far var Generalkonsul Emil Jellinek,
som var meget interesseret i datidens automobiler - og særligt i Daimler-Motoren Gesellschaft. Emil deltog i Tour de Nice i en ombygget Daimler Phoenix,
men under pseudonymet "Monsieur Mercedes", da det (også dengang) var på mode at deltage under pseudonymer (tænk bare på nutidens online computerspil).
Emil vandt løbet i samme år, 1899, og herefter blev den ombyggede model sat i produktion under navnet Mercedes.
Uge 53
Så er der kun tilbage at sige god jul og godt nytår til alle. Tak fordi du kiggede forbi elkan.dk, håber du gør det igen i 2005.
